Dice Masters på Viking-Con

Præsenterer

Dice Masters på


 



Vi er i år i den heldige situation at være med på årets Viking-Con som turneringsledere til en turnering i det fantastiske Dice Masters.

Vi er super spændte på at deltage, og håber der er flere der vil være med på legen - så meld jer til, når der åbnes på viking-con.dk, hvor der også kan læses meget mere om, hvad der eller kommer til at ske på con'en.


Tid og Sted

Tilmelding KLIK HER.

Dato: lørdag d. 15. oktober 2022

Hvor: Tårnby Gymnasium

Varighed: 4-6 timer 

Starttidspunkt: Kl. 20.00-02.00

Struktur: Turneringen er udelukkende swiss, hvor antallet af runder defineres af antallet af spillere.

Antal spillereAntal runder
6-83
9-164
17-325

Struktur

Runderne er bedst af én og tager 35 minutter.

Hvis spillet ikke er afsluttet når tiden er gået slutter den aktive spiller sin tur. Derefter er der 5 ture til at gøre spillet færdigt. Er spillet ikke slut herefter ender kampen uafgjort.

Vi bruger Challonge til at afholde turneringen. Systemet fastsætter de indbyrdes kampe ud fra hvor godt man klarer sig, så man - i teorien - får nogle jævnbyrdige kampe.


Hold og format

Da formålet med turneringen er at bringe Dice Masters fans sammen og have nogle hyggelige timer, så ser vi ingen grund til at begrænse, hvilke kort der må bruges. Så længe det er sjovt og hyggeligt for alle. Derfor kan alle kort bruges ud af de godt 4000 kort der pt. er.

Ønsker du at prøve spillet, men har ikke kort og terninger selv? Fortvivl ej, vi laver decks på forhånd, så du har en chance for at være med.


Præmier

Da turneringen ikke koster noget er præmierne begrænsede. Vi arbejder på at få sponsoreret præmier, og hvis det lykkes, så fortæller vi om det her.

Det skal dog siges, at hvis vi er minimum 8 deltagere, så er der en officiel Viking-Con t-shirt på højkant. 

HYPR-online.dk har sponsoreret draft packs til turneringen. 


Hvordan spiller man Dice Masters?

Herunder prøver vi at samle lidt guldkorn fra det store interwebs.

Først og fremmest er der Wizkids' egen side, hvor man kan downloade regelbogen og se videon fra Watch it Played (der dog er noget forældet). 

Vi kan ikke anbefale DMARMADA's videoer på youtube nok, selvom der er langt mellem nye Dice Masters videoer. Her er en der på 15 minutter giver et overblik over spillet:

Kommentarer