Spil online

Skal du ikke prøve at spille Dice Masters online? 
Det er super simpelt at starte op med at spille online, der skal faktisk ikke mere til end følgende:
  • En computer der kan trække Google Meet / Discord / Zoom / mm.
  • Et webcam der kan peges ned på ens playmat. Nogle spillere bruger endda blot sin telefon som kamera og logger ind på samme meet som computeren kører på. Der skal man blot huske at slukke lyden på den ene af enhederne.
  • Et kamerastativ, så kameraet kommer lidt op.
    Her hos mig fungerer æsken til alle kortene fint for nu (men der arbejdes på et lidt mere stabilt setup). 

Eksempel på skærmbillede. Her med overlay fra OBS, men det vigtige er at playmat'ens områder er synlige, samtidig med man kan se siderne på terningerne.

Ting der er mere sekundært:
  • God belysning. Over spisebordet på billedet herover hænger to lamper, som sikrer en god fordeling af lys. Jeg undgår for mange skygger og der er en jævn og god belysning over hele playmat'en.
Etikette når man spiller online
Dice Masters er ikke så stort et spil som f.eks. Magic eller Pokemon, men rundt omkring i hele verden mødes man og spiller lokalt. Mange steder er det ikke en mulighed, så der mødes man online i stedet. Normen er at man spiller fordi man synes det er sjovt, og man har en fælles kærlighed til spillet. Der findes også turneringer, hvor det udelukkende handler om at vinde, men for det meste er det kun for hyggens skyld man mødes og spiller.

Derfor er her en række gode råd til online spil:
  • Man gider ikke snyderi. Derfor forklar altid hvad man gør, og vis det på kameraet. F.eks. når man trækker terninger op af posen, så gør det så din modstander kan se, hvad du gør.
  • Har du globals med på dit hold, så forklar hvad de gør, så din modstander har mulighed for at bruge dem på samme fod som dig.
  • Man kan evt. sende sit hold på forhånd, så kan det være nemmere for din modstander at forholde sig til, hvad du gør og hvorfor du gør det. Det kan man bl.a. på The Dice Coalition Team Builder.
  • Vær åben omkring dit hold. Fortæl, hvorfor du har dine kort med. Har du brygget et godt hold skal det nok klare sig godt.
  • DMUnited har lavet en guide til spillet, med alle de grundlæggende mekanikker - tjek den her.

Online community
Målet med hjemmesiden her er at støtte op om det danske fællesskab for Dice Masters. Vi har en facebookgruppe for de danske spillere. Der findes også en lang række af internationale grupper, både dedikerede til køb, salg og bytte samt snak om spillet. En helt centralt sted er desuden den internationale Discord server. Her er alt samlet, og der er korte svartider på spørgsmål osv. Det er også nemt at finde modstandere fra andre lande her.




Kommentarer